Gå til primært indhold

Shifts link-anbefalinger, vol.11

WebAIM Million 2021

Hvert år laver WebAIM en kæmpe tilgængeligheds-analyse af det de kalder internettets "top one million" websites.

Dette års rapport er netop blevet udgivet, og det er de sædvanlige fejl, der dominerer listen: manglende labels til form-inputs, manglende kontrast mellem tekst og baggrund, tomme links, manglende angivelse af sprog og tomme knapper.

Graver man lidt dybere er der flere mange spændende pointer, bl.a. viser det sig at hjemmesider, der er omfattet af lovgivning om tilgængelighed, er blandt de mest forbedrede ift. sidste år — med andre ord: lovgivningen virker.

Derudover er det også meget interessant at JavaScript frameworks, med undtagelse af React, forøger antallet af fejl. Det er svært at vide om React gør det nemmere at skrive tilgængelige sider eller om det er pga. deres fokus på tilgængelighed i dokumentation og community, der gør forskellen, men under alle omstændigheder så har React her et forspring ift. de andre frameworks.

Den mest utilgængelige tilgængelige side

Vi oplever desværre ofte at tilgængelighed omtales som "compliance" og behandles som noget, der skal sættes et lille checkmark ud for, fremfor at det behandles som noget, der kan gøre livet lettere for rigtig mange mennesker og være nødvendigt for en gruppe af befolkningen. Når man sidestiller det sørgelige faktum, med det faktum at langt de fleste udelukkende kører automatiserede tests, der kun kan opfange mellem 30% og 40% af de fejl, der opstår på en side, så kan man nemt risikere at en side, der bliver registreret som tilgængelig faktisk er det stik modsatte.

Udvikleren Manuel Matuzovic besluttede sig for at lave et sjovt lille eksperiment, hvor han ville bygge den mest utilgængelige side, der samtidig ville score 100 på Googles Lighthouse...

"Vis password"-funktionen kræver en del overvejelser

Et af vores yndlings-websites her på kontoret er den engelske pendant til borger.dk, GOV.UK. Det er bl.a. fordi alt hvad de laver, er bygget med borgeren i fokus og med progressive enhancement og tilgængelighed som nogle af de bærende principper.

De har netop skrevet et blog-indlæg om nogle af de overvejelser de gjorde sig, inden de implementerede en "Vis Password"-funktionalitet, og måske endnu mere interessant så udspecificerer de også læringerne.

Vær klar til et ret detaljeret dyk ned i noget, der udefra set ligner en simpel funktionalitet.